Tredje mølledag er søndag d. 30. november 2025 kl. 11-16: Mølledag og julearrangement.

Sidste søndag i november er fast årlig Mølledag på Damgaard Mølle.

Julemanden  vækkes kl. 14.30 og der er godteposer til børnene.

Billetter til godteposerne kan hentes gratis i Eli’s butik

Spejderne sælger juledekorationer og adventskranse.

Møllen og Veterantraktorsamlingen er åben, møllevinger, boghvedemølleri, dieselmotor og div. maskiner kører periodevis.

Der kan købes boghvedegrød og -vafler, æbleskiver, gløgg og kaffe, m.m. i cafeen.

Velkommen til Damgaard Mølle og Veterantraktorsamling

 

Vel mødt til en dejlig dag på møllen.

Damgaard Mølle er en af Danmarks bedst bevarede møller, beliggende i naturskønne omgivelser og i stand til at male korn og forarbejde boghvede til mel og gryn.

I forbindelse med møllen findes en samling af omkring 30 velholdte veterantraktorer.

Møllens lokaler har kapacitet til at kunne rumme ca. 60 personer. Møllen egner sig til receptioner, firmaudflugter, lejrskoler og lignende.

Med sin placering midt på Rugbjerg Mark, lidt sydvest for Hovslund, udgør den året rundt et rigtigt flot syn.

Der er en naturlejrplads ved møllen.